Genanvendelse af plast i praksis

Hvilken platform for formidling af noget så usexet som regeneratplast er federe end Danmarks mest hippe og bæredygtige festival NorthSide? Oplægget handler om fyrtårnsprojektet på NorthSide, hvor sidste års ølkrus blev lavet om til dette års nye festivaltallerken – som en smart festivalfeature. Et projekt, der måtte gå og opfinde nye veje for at lykkes. Og den nye vej var en stor omvej, men erfaringerne gør det nemt at følge trop og gå i gang med en stærkere indsats for mere plastgenanvendelse.

I starten af 2016 blev det offentliggjort, at VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN havde givet en bevilling på 8,9 mio. kr. til “Projekt Plastfrit Hav”, der gennem en række forskellige tiltag skulle undersøge og reducere plastforureningen i havet. Med i projektet var- og er- Plastindustrien, Det Økologiske Råd og Plastic Change. Projektet består af flere aktiviteter. En konkret aktivitet er udvikling af en grøn forretningsmodel, der skal demonstrere den samfundsmæssige værdi af at indsamle og genanvende plastaffaldet fra den jyske vestkyst. Aktiviteten er døbt ”Bænken og Spanden”, fordi der skal fremstilles en bænk og spand af plast fra havet.

Fremtidens støjskærm består af genanvendt termoplast og kompositmateriale. Virksomheden Miljøskærm® har selvstændigt udviklet et lydabsorberende materiale af kasseret kompositmateriale og dokumenteret, at materialets akustiske egenskaber er mindst på højde med den mineraluld, der ofte anvendes i støjskærmskassetter. Støjskærme bestående af en kombination af genanvendt plast og komposit udnytter netop disse materialers ellers så problematiske egenskaber ved bortskaffelse – deres meget stor holdbarhed overfor klimatiske påvirkninger, og at de ikke nedbrydes naturligt – og dermed opnås et yderst holdbart og vedligeholdelsesfrit produkt, der giver et bidrag til den cirkulære økonomi.

Schoeller Plast har i mere end 50 år produceret kasser, bokse og bakker til mange forskellige former for materiale- og varehåndtering. Nogle kasser cirkulerer i mere end 25 år, før de returneres til Schoeller Plast og efterfølgende bliver genbrugt til nye plastprodukter. Denne cirkularitet kendetegner måden Schoeller Plast arbejder med at reducere materialeforbruget og sikre genanvendelse af høj kvalitet. For Schoeller Plast starter processen allerede i designfasen for det svære er ikke at anvende genanvendt plast, men at designe lukkede materialekredsløb samtidig med, at det skaber værdi for kunden. Hør hvordan Schoeller Plast arbejder med cirkulær økonomi og genanvendelse i praksis, og hvordan det har været en integreret og central del af virksomheden i mere end 50 år.

Plastemballage har klare fordele, bl.a. beskytter emballagen sit indhold, forlænger fødevarernes holdbarhed markant og minimerer madspild. Men vores forbrug af plastemballage er ikke uproblematisk. Alt for lidt emballage bliver indsamlet og genanvendt, og plastemballage er en af de affaldstyper, der oftest ender i naturen og i havet. I udviklingen af fremtidens emballage er det derfor afgørende, at vi bidrager til at muliggøre højere genanvendelse og mindre affald, der havner de forkerte steder, samtidig med, at vi beholder emballagens positive egenskaber. Vejen til den cirkulære plastemballage starter derfor i designprocessen. Forum for cirkulær plastemballage har udviklet en designmanual, som skal sikre, at emballagen til privat brug kan genbruges eller genanvendes.

There is much legislation and many limitations on the use of recycled plastic in the food industry. This talk will give you an overview of EU regulations. As one of the first companies, Starlinger Group had its recycling process used to recycle post-consumer plastic into food contact materials approved by the European Food Safety Authority (EFSA).

Michael Bayer Thomsen giver et indblik i hvordan Letbæk Plast A/S arbejder innovativt med genanvendt plast med udgangspunkt i konkrete eksempler. Han fortæller om de afgørende faktorer for at skabe gode, holdbare og konkurrencedygtige løsninger i genanvendt plast og gennemgår eksempler på ressourcer
fra husholdningsaffald, plast fra havet (aflagte fiskenet) m.m., så man får indsigt i de muligheder, men i høj grad også de udfordringer, som ligger i at arbejde med genanvendte materialer.

SP Extrusion A/S fremstiller ECO-planker, der består af 100 % indsamlet genbrugsplast. Støjværn ved motorveje og i industriområder, containergulve, sandkasser, højbede, bænke, terrassegulve og hegn er blot nogle af de ting, som SP Extrusion laver ud fra deres ECO-planker. I dag kommer plastaffaldet typisk fra husholdninger i Holland og Tyskland, men kunne ligeså nemt være fra husholdninger i Danmark, og det kunne også produceres af indsamlet plast fra verdenshavene. Vi genbruger i dag 97 % af eget internt produktionsaffald. Inden år 2020 er målet at genbruge 100 % af eget affald. Herudover anvendes i dag ca. 100 tons agglomerat fra udenlandsk husholdningsaffald, så vi faktisk allerede i dag genbruger mere, end vi producerer. Vi stopper ikke her, men forventer at genanvende meget mere plast i fremtiden, og vi bidrager derfor væsentligt til den grønne omstilling.

Med EU’s ny lancerede metode for LCA er der fastsat relativt udførlige retningslinjer for, hvorledes livscyklus vurderinger skal udarbejdes. Metoden blev lanceret i april måned og vil fremadrettet gradvist blive udbredt og implementeret på det indre marked. Et af de forhold, der er omfattet af metoden, vedrører hvorledes fordele og ulemper relateret til genanvendelse opgøres. FORCE Technology vil fortælle om metoden og vise et par eksempler på, hvordan det kan se ud for plast indenfor udvalgte produktkategorier.

Hvordan vurderer man, om plastmaterialer og -produkter er bæredygtige? Livscyklusvurdering er en velegnet metode til at beregne miljøbelastningen af plast og sammenligne forskellige produkters og materialers miljøbelastning. Nanja fortæller, hvad man skal være særligt opmærksom på, når man laver beregningerne og tolker resultaterne af egne eller andres analyser. Hun giver eksempler på, hvordan livscyklusvurdering bruges i praksis i Novo Nordisk og i en bredere kontekst.

Der er stadig meget, vi ikke ved om mikroplast. Derfor arbejdes der på at indsamle den eksisterende viden og på at opbygge ny relevant viden, så beslutningstagere kan beslutte, om der er behov for tiltag og i hvilken form og omfang de skal have. Miljøstyrelsen har fået gennemført nogle projekter, der har haft til formål at skabe bedre overblik over nogle af de vigtigste emner på området. Der er således indsamlet viden om hvilke kilder, forekomst og effekter, mikroplast kan have i miljøet. Særligt er der set på, om mikroplast har konsekvenser for spildevandsrensning og for vores drikkevand. Endelig er der taget initiativer til at forbedre metoderne til at bestemme forekomsten af mikroplast i miljøet.