Materialer til procesudstyr i pharma- og fødevareproduktion

Rustfrit stål er kun næsten rustfrit. Afhængig af ståltype og medie kan man let sætte rustfriheden over styr og opleve, at det før så fine stål angribes af en mindre syndflod af ulykker, lige fra de store fladetæringer som følge af generel korrosion til de mere lokale angreb forårsaget af grubetæring (pitting) og spændingskorrosion.
Ved de forskellige korrosionsformer gennemgås betydningen af både stålets legeringselementer og mediets indvirkning på stålet. Med til mediet hører faktorer som koncentrationen af salte (især klorid), pH og temperatur og kontakttid, men også indholdet af mulige oxidanter, hvilket er nok så interessant, når man taler om rengørings- og desinfektionsmidler. Mange af disse indeholder kradse oxidanter, som kan udgøre en stor korrosionsrisiko for det rustfri stål.

Indlægget fokuserer på praktisk anvendelse af forskellige typer af rustfrit stål til fødevarekontakt ved blandt andet at sammenligne disse baseret på deres modstandsdygtighed over for korrosion (grubetæring), deres fysiske egenskaber og rengørlighed. Der gives eksempler på korrosionsbestandighed, fjernelse af mikroorganismer fra overflader, eksistens af smuds og mikroorganismer på overfalder efter rengøring og sammenligning af rengørlighed afhængig af overfladeruhed. Der vil være referencer til Fødevarestyrelsens retningslinje om rustfrit stål og guidelines fra European Hygienic Engineering and Design Group (EHEDG) og hvorledes, der leves op til generelt god hygiejnisk kvalitet af rustfrie ståloverflader.

En af de mest kritiske komponenter i procesudstyret er fremstillet af gummi. Om det er en pakning eller en membran gør ingen forskel. Materialet skal være egnet til fødevarekontakt og have de rigtige egenskaber i forhold til produkt, rengøring og sterilisering. Præsentation vil omfatte de typiske fejl, årsager og forslag til løsninger samt introducere de mest relevante godkendelseskrav for gummi til kontakt med fødevarer i EU, USA og Kina. Endelig vil mekaniske og kemiske egenskaber blive berørt, ligesom forventninger til levetid.

Perfekte overflader af rustfrit stål kan holde til rigtig meget. Men hvad når overfladerne ikke er perfekte? Og er det perfekte overflader, vi ser i industrien? Den anvendte rengøringsprocedure, specielt anvendelsen af desinfektionsmidler, kan være hård kost for det rustfrie stål. Resultaterne fra et afsluttet projekt viser, at der er overraskende stor risiko for korrosion ved anvendelse af maksimale brugsværdier for de undersøgte desinfektionsmidler og maksimalt tilladt indhold af klorider i brugsvandet. I indlægget kommer der både et bud på, hvad man skal være særlig opmærksom på, men også en mulig grund til, hvorfor vi trods alt ser forholdsvis få  korrosionsskader i produktionsudstyr.

Lad os bare være ærlige. Det er sjældent udviklerne af procesudstyr kan gætte hvad en fødevarevirksomhed kan finde på at udsætte udstyret for under produktion og rengøring. Uden en detaljeret forventningsafstemning og åbenhed on de specielle og måske hemmelige processer, der skal køre i udstyret, kan man kun forvente at få en standard løsning, som måske slet ikke er kan klare den daglige drift.

Præsentationen vil vise eksempler på skader, der sker, når det rigtige udstyr anvendes eller rengøres forkert og hvad der kan ske med dårligt designet udstyr, selv om det benyttes på den mest optimale måde. Hos Chr. Hansen arbejder de målrettet på at undgå sådanne problemer, og Per vil give en introduktion til de redskaber de bruger for at forbygge disse skader på kort og lang sigt.

I pharmaindustrien, hvor man arbejder i et regulatorisk styret miljø med fokus på patientsikkerhed og ofte med potente stoffer, er det vigtigt at processudstyret er rent, og at dette kan bekræftes visuelt hver gang det inspicerers. Hvordan skaber man de bedste forudsætninger for dette, når man samtidig ønsker at dampsterilisere udstyret før hver brug? Indlægget vil komme ind på både initial rengøring af udstyr, daglig rengøring samt ikke mindst løbende vedligehold. Emnet vil blive belyst både for direkte produktberørt udstyr og indirekte berørt udstyr såsom WFI- og rendamps-systemer.

Fremstilling af udstyr til fødevarer kræver mange overvejelser for at finde det rette design. Der er en stigende forståelse for behovet for hygiejnisk design, men hygiejnisk design alene kan ikke sikre hygiejnen i procesudstyret. Der skal rengøres og desinficeres – processer som potentielt har stor påvirkning af materialerne. Moderne produktioner af fødevarer stiller store krav til økonomi og miljøpåvirkning og derfor bør hygiejne tænkes ind fra starten. Meget ofte bliver det leverandøren af rengøringsmidlerne, som skal håndtere kompromiserne.

Indlægget vil belyse problemstillingerne omkring valg og kombinationer af materialer i forhold til rengøring og desinfektion. Hvordan er moderne rengøringsmidler opbygget, og hvad betyder det i forhold til materialer? Hvordan kan man på kort tid i laboratorier teste hvilken effekt 10-30 års brug vil have på procesudstyret? Hvilke muligheder er der for at optimere materialevalg?

Dette oplæg fokuserer på følgende problematikker indenfor rengøring: Er rengøring et nødvendigt onde som fødevareindustrien lider under? Hvor ofte er det nødvendigt at gøre rent? Hvad betyder rengøring for holdbarhed af kødprodukter? Er der forskel på hvilke rengørings- og desinfektionsmidler der anvendes? Og hvilken effekt har rengøringen på overfladernes holdbarhed/korrosion? Præsentationen viser resultater fra test af forskellige renholdelseskoncepter og rengørings/desinfektionsmidler i pilot plant forsøg samt resultater fra korrosionsforsøg.