Den første dansker modtager
en Oscar i rust

Skrevet den 12. marts 202417. marts 2024 af Teknologisk Videndeling

Pioner inden for bekæmpelse af mikrobiel korrosion – Torben Lund Skovhus – modtager som den første dansker den internationale AMPP Fellow Honor Award.

Et kæmpe tillykke til Torben Lund Skovhus, der som den første dansker fik overrakt AMPP Fellow Honor Award på AMPPs årlige konference i New Orleans, Louisiana onsdag den 6. marts 2024.

”Jeg er utrolig stolt og glad for anerkendelsen af min forskning inden for mikrobiel korrosion de sidste 20 år. Anerkendelsen kommer fra alle mine kollegaer i branchen og det betyder meget for mig”, udtaler Torben Lund Skovhus.

AMPP udtaler følgende til Torben i forbindelse med overrækkelsen af prisen: ”Your unwavering dedication, trailblazing leadership, and innovative spirit have made a luminous mark, creating ripples throughout our industry. The AMPP Fellow Honor Award stands as a beacon of excellence and prestige, and it is exemplary individuals like you who illuminate its grandeur”.

Et opkald med afgørende betydning
Torben Lund Skovhus har været og er stadig en afgørende figur i kampen mod mikrobiel korrosion (MIC), der har betydelige konsekvenser for industrien på globalt plan. Med en PhD i molekylær mikrobiologi har Torben dedikeret sit arbejde til at forstå og bekæmpe denne skadelige proces, der kan forårsage betydelige skader på infrastruktur og industrianlæg verden over.

I sine tidlige karriere blev Torben kastet ind i verdenen af mikrobiel korrosion. ”I mit første job kom chefen efter 4 timer med telefonen i hånden og sagde ”Jeg han en person i røret, der gerne vil vide mere om mikrobiel korrosion, kan du ikke lige tage en snak med ham”. Personen i røret viste sig at være produktionskemiker Jan Larsen hos Mærsk Olie og Gas og samtalen med Jan blev afgørende for Torbens videre karriere. Jan blev Torbens mentor og indgang til oliebranchen og de to arbejdede sammen i mere end 10 år, hvor Torben lærte olieindustrien og mikrobiel korrosion at kende. Torben fremhæver det fantastiske samarbejde, han havde med Jan Larsen og understreger, at han var en meget stor kilde til inspiration og læring.

Torben har nu i 20 år arbejdet med MIC og hans ekspertise og indsigt har gjort ham til en førende stemme inden for MIC forskning og undervisning, hvor han har bidraget væsentligt til forståelse og håndtering af problemet. Han har været og er stadig en engageret deltager i arrangementer hos AMPP (Association for Materials Protection and Performance) samt underviser i MIC i flere forskellige forums, Er det for meget at nævne vores to korrosionskurser og MIC kurset med links (det er jo vores artikel)?hvor han deler ud af sin viden og erfaring.

Mikroorganismer, der forårsager enorme problemer
På spørgsmålet om hvad MIC er, svarer Torben: ”MIC er en forkortelse for mikrobiel influeret korrosion, der er en kompleks proces, hvor mikrober påvirker elektrokemiske miljøer på overflader af for eksempel stål. Her opbygges der en biofilm, der kan føre til øget korrosion af overfladen. Der er også nogle mikroorganismer, der har en direkte påvirkning ved, at de udsender stoffer, som er korroderende. Så der eksisterer altså både en indirekte og en direkte påvirkning af metaloverfladen”.

Torben understreger vigtigheden af at forstå samt have fokus på MIC både ud fra et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv: ”Det er vigtigt at forstå MIC, da det udgør en betydelig del af de korrosionsproblemer, industrien står overfor”. Han henviser til et internationalt studie fra 2016, der viser, at bekæmpelsen af korrosionsproblemer globalt udgør op til 3,4 % af et lands bruttonationalproduktet, hvoraf omkring 20 % skyldes MIC. ”Rapporten påpeger også, at hvis man bare brugte allerede kendte og eksisterende teknologier, så kunne man minimere korrosionsproblemer med omkring 30 % og altså spare enorme summer til gavn for samfundet. Så det er altså enorme beløb, som industrien i dag unødigt bruger på at bekæmpe MIC.” uddyber Torben.

Uddannelse og tværfaglig inddragelse
Bekæmpelse og forståelsen af MIC er ikke noget som ingeniører eller kemikere bliver uddannet i. ”Det er en niche, man kan kalde en bastard uden tilhørsforhold, som bliver kastet rundt mellem videnskaberne uden, at nogen griber den. Mit team og jeg har fundet ud af, at man skal have utrolig mange fagligheder i rummet for at løse korrosionsproblemer forårsaget af MIC – kemikere, mikrobiologer, fysikere og materialefolk og ingeniører – så der er ikke én faggren, der alene kan løse MIC udfordringerne”. Det samme gælder også i industrien.

Ifølge Torben er en af de største udfordringer inden for MIC-forskning netop manglende uddannelse inden for området og han uddyber: ”..altså der er fagdiscipliner som materialevidenskab, proceskemi, produktionskemi m.m., men der er en mangel af forståelsen for, at den enkelte faglighed ikke kan løse problemet alene og at man bliver nødt til at inddrage flere fagligheder for at løse komplekse MIC problemer”.

Torben peger på en anden udfordring, de nogle gange modsatrettede perspektiver som industrien og forskningen tilgår MIC med. ”Sat på spidsen skal forskere hele tiden finde på nye problemer for at opretholde deres forskning, og industrien skal have lukket ned for problemer hurtigst muligt, og de er mere interesseret i at finde løsninger til deres problemer med MIC. Modsat kommer forskere med meget lange tidsperspektiver og siger, at måske om 10 år kan vi og så videre og så videre… så der er et spændingsfelt, når der skal findes fælles løsninger i en fart”.

Den tredje udfordring er, efter Torbens mening, de 1000-vis af artikler med irrelevant MIC-forskning, der i disse år udgives af forskere verden over. ”MIC forskning hvor der er taget ét tilfældigt miljø, én tilfældig bakterie og ét tilfældigt materiale og så laver man en artikel på det. Så går man videre til næste miljø, bakterie og overflade, og sådan kører man ellers bare rundt” forklarer Torben og fortsætter ”bakterier forårsager ikke korrosion alene, det er i gennem en biofilm og det er meget mere komplekst, så der bruges utrolig meget tid på irrelevant forskning i min optik”.

Hvad skal industrien gøre for at løse MIC problemerne?
Undervisning er vigtig understreger Torben. ”Industrien bør have et kontinuerligt fokus på at bringe industrifolk op på et højere vidensniveau, end de kommer fra, og så også at tale åbent om MIC problemerne”. Hertil tilføjer Torben med et smil på læben: ”Industrifolk bør tage på kursus hos os i Teknologisk Videndeling”.

Industrien bør desuden sætte sig ind i de nyeste industristandarder og være fremme, der hvor det sker. Der er behov for at integrere en systematisk tilgang til korrosionsledelse, hvor MIC bliver en integreret del af strategien til at håndtere korrosionsproblemerne. Torben opfordrer altså til kontinuerlig uddannelse, en åben dialog mellem industrien og forskningsmiljøerne for at adressere og løse MIC udfordringer på baggrund af en tværfaglig indsats.

Torben uden filter
Torben er en ydmyg mand, men på spørgsmålet om hans største bedrifter i hans karriere er han ikke i tvivl. En af de største bedrifter inden for MIC begyndte i olie- og gasindustrien i Danmark: ”På daværende tidspunkt var der en udbredt opfattelse af, at sulfatreducerende bakterier var de primære syndere bag MIC-problemerne. Men mit team og jeg kastede os ind i en banebrydende tilgang ved at anvende moderne DNA-metoder, inspireret af teknikker fra retsmedicinske analyser”. Ved at analysere korrosionsprøver fra Nordsøen identificerede teamet nye, skadelige typer af mikroorganismer, såsom sulfatreducerende archaea og methanogener. Disse var tidligere overset, ikke fordi de ikke var til stede, men fordi teknologien til at måle dem ikke var tilgængelig i branchen. Denne opdagelse, som fandt sted for omkring 15-20 år siden, satte gang i en bølge af forskning og opmærksomhed på disse mikroorganismer, der tidligere var ukendte i sammenhæng med MIC, men som i dag er kendte og velbeskrevne.

Efter denne banebrydende opdagelse begyndte Torben og hans team at integrere deres fund i industristandarder. ”Vi indså vigtigheden af at bringe denne nye viden ud til praktiserende fagfolk i industrien, som ofte ikke læser akademiske artikler, men derimod fokuserer på industristandarder”.

Torben har også bidraget til at fremme et koncept kaldet “the multiple line of evidence (MLOE)”, hvor forskellige fagligheders bidrag indgår i en samlet analyse. Dette omfatter brugen af molekylære mikrobiologiske metoder (MMM), herunder DNA-analyser, som han var en af de første til at anvende i olieindustrien. Denne tilgang har haft en enorm indflydelse og er nu bredt accepteret og anvendt i industrien, hvilket har bidraget til en mere effektiv bekæmpelse af MIC-problemerne.

Når Torben ikke beskæftiger sig MIC, men rent faktisk holder fri, er han en passioneret cider og ølbrygger. ”Enhver mikrobiolog laver jo selv øl”, griner Torben, og siger videre ”jeg finder også mit frirum i haven, hvor jeg kobler fra og laver små haveprojekter”. Desuden nyder Torben at rejse, og har som medlem af De Berejstes Klub besøgt over 50 lande. Hans engagement i at udforske verden afspejler hans åbne sind og nysgerrighed, som også er grundlæggende for hans tilgang til forskning og problemstillinger inden for mikrobiel korrosion.

Endnu en gang stort tillykke

Teknologisk Videndeling ønsker Torben stort tillykke med den flotte anerkendelse. Vi er ekstra stolte over, at have Torben med på Teknologisk Videndeling holdet både i form af bestyrelsesmedlem og som formand for vores korrosionsstyregruppe, der planlægger og afvikler flere teknologiske videndeling arrangementer om året. Se vores eventkalender her.

>> Se alle medlemmer af Teknologisk Videndelings korrosionsstyregruppe her