Onlineserie om genanvendelse

Dette oplæg vil introducere deltagerne til rammerne for genbrug og genanvendelse, planerne for øget genbrug af elektriske og elektroniske produkter, EU Kommissionens plan 2.0 for cirkulær økonomi, og arbejdet med området i det Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi, som regeringen har etableret. Endvidere kommer indlægget ind på de hovedlinjer, vi forventer at se ved implementeringen af de nye affaldsdirektiver, som har fundet sted i sommer, og klassificeringen af malede metalemner og dermed kravene til deres videre håndtering.

Kasseret elektronik som fx solcellepaneler og computer harddiske indeholder relativt store mængder sjældne jordarter og kostbare metaller. Desværre er opbygningen af disse meget forskellige typer elektronikskrot så kompliceret, at det er meget vanskeligt at adskille delene. Derfor går materialerne ofte tabt og reduceres til legeringselementer i stål og aluminium. Dette indlæg fokuserer på en kombination af mekanisk og elektrokemisk adskillelse, og kommer med flere – også økonomisk realistiske – bud på at øge genvindingen af vigtige og sjældne metaller.

I dette oplæg vil Jens Henriksen fortælle om muligheden for at nedbryde elektronikskrot ved hjælp af kombinationer af solvolyse under sub- til superkritiske forhold med både vand, kuldioxid og evt. pyrolyse. Ved konventionel genanvendelse af elektronikskrot er det ikke muligt at fange de sjældne jordarter, og de går derfor til spilde sammen med andre metaller og grundstoffer, som kun forekommer i små mængder. Men med solvolyse er der mulighed for at  udfælde eller opløse sjældne jordarter i væskefasen, så de kan separeres ved sekundære kemiske reaktioner. De nedbrudte polymerer vil ligeledes kunne bringes enten til væskeform elles gasfase, som enten kan oparbejdes eller afbrændes.

Markus is going to talk about Grundfos´ experience with End-of-Life product take-back as a function of Circular Economy. He will shed light on the subject from a  financial, environmental, social as well as from a technical perspective. He will introduce you to why Grundfos is motivated to engage in take back initiatives, what Grundfos is doing to realize product take back and how Grundfos anticipates to move from Circular Economy as small scale CSR initiative to an industrial revenue stream.

Dette oplæg handler om Trebos sorteringsteknologi, der gør det muligt at tilbyde on-site sorteringssystemer til produktionsvirksomheder. Trebos sorteringssystem er i stand til at adskille sammenblandede plasttyper, så længe der er en fluidmekanisk forskel på materialerne, herunder densitet, form og størrelse. Produktionsvirksomheder kan pt. opnå økonomisk værdi ved at installere sorteringssystemet on-site ved årlige affaldsmængder med virgin værdi fra € 50.000. Oplægget vil tage udgangspunkt i nogle af de cases, som de pt. arbejder med.

Blandt de mange vigtige fokusområder for bæredygtighed i vores moderne samfund er ressourceeffektivitet. Flere studier påviser, at vores omgang med ressourcer er ude af trit med klodens evne til at genskabe materialer og ressourcer til de kommende generationer. Højt på listen over syndere er plast. Billeder af plastøer i oceanerne, forgiftede fisk og havdyr, og overbelastede affaldssystemer i Asien, Afrika og Sydamerika, har ledt til en skærpet og kritisk opmærksomhed på plast. Forbyd plast! Erstat plast! Reducér plast! Genanvend plast! Disse kan alle sammen være rigtige strategier… men ikke over en bred kam. Plast er også godt! Det er et letvægtsmateriale, fleksibelt og oftere meget billigere i produktion (også i forhold til miljøfodspor), sammenlignet med mange andre alternativer. Men hvordan træffer vi de rigtige valg omkring type, brug og bortskaffelse af plast? Hvilke strategier eksisterer til at assistere ved plastens såkaldte ”end-of-use” livsfase? Og hvilken af disse strategier er den rigtige for mig og min virksomhed? Dette oplæg vil give et overblik over hvorfor, hvor og hvordan, vi er havnet i sådan et ressourcemæssig kattepine – både generelt og med plast. Det vil endvidere vise nogle af de mulige strategier, der eksisterer for at træffe de rigtige valg omkring et utal af mishandlede plastprodukter, – komponenter og – materialer.

Plastaffald er et globalt problem. Vi kan ikke løse alle problemer med bioplast – og anvendelse af olie som råmateriale er ikke vejen frem. Kemisk genanvendelse er attraktivt, men skal ses som den sidste løsning, og i stedet for skal vi først undersøge mulighederne for genanvendelse og renovering. Det kan f.eks. ske ved returnering af produkter til leverandøren, hvor flasker renses og genanvendes, eller produkter granuleres og bliver tilsat additiver, for så at blive anvendt som råvare til nye produkter. Den største hindring for at kunne benytte genanvendt plast er ukendte materialeegenskaber. Man kan ikke leve med at benytte et materiale, hvor der er stor usikkerhed om egenskaberne. Langt de fleste virksomheder har skrappe krav til deres produkters egenskaber og levetid og ikke mindst til validering. Genanvendt plast har som regel ukendte egenskaber, især hvis affaldsstrømmen er mangfoldig.
Grundfos A/S, AVL A/S, Logstor A/S, Plastix og Aalborg Universitet har netop igangsat et 4-årigt projekt støttet af Innovationsfonden. Projektet vil se på affaldsstrømmene og finde frem til de korttidstests, som bedst viser materialernes tilstand. Projektet ønsker at kunne forudsige materialeegenskaberne ved anvendelse i produkter med lange levetider som pumper og fjernvarmerør.

I årene 2014 til 2017 gennemførte TI, SDU og CLEAN, projektet ’Rethink Resources’ sammen med 22 danske virksomheder. Projektet fokuserede på virksomhedernes udfordringer i forhold til optimering af ressourceforbrug og cirkulær økonomi. Det viste sig, at udfordringerne især var knyttet til fem områder: Gentænkt produktdesign, Identifikation og returlogistik, Nyttiggørelse af spild/tilbagetagne produkter, Nye cirkulære forretningsmuligheder og Optimering af genvinding. I indlægget vil Henrik Grüttner fortælle om nogle af de løsninger, der blev fundet i projektet.

Dette indlæg vil handle om nogle af LEGO Gruppens initiativer, hvor genanvendelse tænkes ind som en del af løsningen hen imod mere bæredygtige produkter. De sidste 100 år har vi kunnet trække på fossile lagre, som både har givet os energi og kemiske produkter, heriblandt plast. I en nær fremtid vil der blive skruet ned for fossil udvinding, så vi må vænne os til at biomasse får en større betydning i kemisk industri. Biomasse kan dog langt fra erstatte fossile kilder, så genanvendelse vil blive en nødvendig ressource for at få dækket behovet for energi og materialer. Hvordan skal man forberede sig på fremtiden? Det er selvfølgelig et spørgsmål, ingen med garanti kan svare på, men ved at se på hvad der sker nu, kan vi få en fornemmelse for hvilken retning, det vil gå. Hvilke teknologier udvikles, hvor investeres der, og hvad ønsker befolkning og politikere af virksomheder?

Når man taler om genanvendelse er plastbaserede medicinske udstyr en overset affaldsfraktion. Til trods for at affaldsmængden er relativ stor og synlig, og at plast er velegnet til genanvendelse, har man af risikohensyn afholdt sig fra at genanvende denne type affald. Men nu begynder også denne fraktion at blive genstand for bæredygtig opmærksomhed rundt omkring i verden. Der benyttes mange forskellige plasttyper til fremstilling af medicinsk udstyr. Det anslås, at mange af engangsartiklerne er fremstillet i PVC. Resten er fordelt over mange forskellige andre plasttyper.

Foredraget beskriver resultaterne af et projekt omkring genanvendelse af ansigtsmasker i blød PVC. Du kan læse mere om projektet her. Peter vil gennemgå:

• Problematikkerne omkring genanvendelse af medicinsk udstyr
• Det tekniske omkring at fjerne blødgører og additiver fra blød PVC

Du kan læse mere om bæredygtighed og plastprodukter her.

LOGSTOR’s vision er, at deres produkter skal kunne indgå i den cirkulære økonomi. Det vil sige, de skal kunne bruge genanvendte materialer til at producere nye præisolerede produkter. For at det skal kunne lade sig gøre, er de startet med at kvalificere genbrugsplast fra ekstern kilde til brug i produktion af kappen på nye præisolerede rør. Aktuelt leverer de et projekt til Aalborg Forsyning med 30 km TwinPipe, hvor kappen er produceret af 100% genbrugsplast. Udfordringen er, at den Europæiske standard foreskriver at man kun må bruge eget plastaffald. I forbindelse med kvalificeringen har de derfor gennemført et omfattende testprogram for at dokumentere, at kappen har samme egenskaber og levetid, som hvis den var produceret af virgin plast. De har startet arbejdet med at ændre standarden, hvilket er et langvarigt projekt. Indtil standarden er ændret, vil aftaler om nye projekter a la Aalborg blive projektspecifikke aftaler med kunder, der har miljø højt på dagsordenen.