Korrosion og materialer i vandsystemer

Demineralisering og afiltning af vand har i mange år været almindelig praksis for de få større privilegerede industrier, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Efterhånden er det dog også blevet muligt for mindre virksomheder og værker at udnytte nye teknologier til at producere optimalt behandlet fjernvarmevand uden salte og ilt. Ved at anvende kemisk rent vand opnår man betydelige besparelser på det grønne regnskab og reducerer løbende udgifter til kemikalier. Årsagen er, at moderne vandbehandlingsteknologier reducerer ledningsevnen og iltindholdet i fjernvarmevandet. Ledningsevnen bidrager til den elektrokemiske korrosion og giver næring til bakterier, ilten oxiderer stål og komponenter hvorved korrosion opstår. Ved at fjerne disse bestanddele forlænger man levetiden på kritiske komponenter og vandsystemer.
Indlægget vil gennemgå følgende:

1. Designpraksis af vandbehandlingsanlæg
2. Teknologiske muligheder bag moderne vandbehandling
3. Praktisk erfaring fra et fjernvarmeværk der har taget springet fra at anvende blødgøring og dosering til at anvende afsaltet og afiltet spædevand uden brug af kemi med undtagelse af NaOH til pH justering.

Hvordan sikrer vi, at forsyningen overholder drikkevandsbekendtgørelsens krav til at kontrollere afsmitning fra materialer og produkter i kontakt med vandet? Hvordan undgår vi afsmitning fra materialerne, så vi opretholder en god vandkvalitet? Konkrete eksempler på krav til leverandører samt gennemgang af forskellige mærknings- og certificeringsordninger vil blive gennemgået. Desuden gennemgås resultater fra et udviklingsprojekt under VUDP: ”Bedre vandkvalitet til forbrugerne”, hvor der dels er udført laboratorietests og dels test i ledningsnettet.

Vækst på vandberørte overflader og udvikling af biofilm er velkendt i naturen og i tekniske industrianlæg. Bakterierne i biofilmen kan give særlige skader på materialet, hvis mikrobiel korrosion får lov til at udvikle sig ukontrolleret på overfladerne. Dette indlæg beskriver teorien bag dannelse af biofilm, giver eksempler på forskellige korrosionsmekanismer for bakterier i vandsystemer, samt beskriver hvordan mikrobiel korrosion mest effektivt bekæmpes. Der vil blive inddraget aktuelle eksempler fra et nyetableret sprinkleranlæg på et hospital og forskellige offshore produktionsanlæg i Nordsøen. Afslutningsvis præsenteres en ny tilgang til fejlanalyser (Root Cause Analysis), hvor moderne DNA analyser inkluderes og mikrobiel korrosion er nedbrydningsmekanismen.

Korrosion på rustfrit stål i kloridholdige miljøer er et velkendt fænomen, som mange måske kan nikke genkendende til fra besøg i svømmehaller eller en gåtur på en havn. Ofte optræder korrosionen som små rødbrune pletter med ”rust” på flader af rustfrit stål. Korrosion i rustfrit stål kan udvikle sig som forskellige korrosionstyper med varierende korrosionsrater, afhængig af legeringstyper og miljøforhold. I indlægget vil Jesper Holst komme ind på en række korrosionstyper for rustfrit stål, som kan optræde i svømmehaller og andre kloridholdige miljøer. I værste fald kan det medføre personrisiko, hvis korrosionen i bærende rustfri ståldele udvikler sig som spændingskorrosion. Indlægget vil ligeledes omhandle hvilke karakteristika, de mest udbredte korrosionsformer har, og hvordan man undgår, at det udvikler sig til kritisk niveau.

Korrosionsskader i brugsvandsinstallationer giver stadig store udfordringer, og medregner man følgeskader, er de årlige omkostninger på over 1 mia. kr. I de seneste år er der sket en stor stigning i antallet af skader på blandt andet messingdele, primært ventiler, der revner uden forudgående varsel og ofte forårsager store vandskader. Der eksisterer en række standarder, som fastlægger kemiske sammensætninger og korrosionsmæssige krav til messing samt standarder for opbygning af brugsvandsinstallationer. Desværre sker der i mange tilfælde skader, selvom samtlige retningslinjer er overholdt. Oplægget viser eksempler på undersøgelser af blandt andet ventiler samt rustfrie stålrør og fittings fra nyere installationer, og belyser årsagen til skaderne samt kommer med forslag til alternative materialevalg.

Der er altid en risiko for, at rørledninger, ventiler, tanke m.v i vandsystemer korroderer. Det er derfor vigtigt at have den fornødne viden om valg af materialer, og kende de specifikke betingelser for, hvornår et emne korroderer. Dette indlæg vil illustrere denne pointe igennem cases med korrosionsskader på forskellige metaller/legeringer såsom varmevekslere, varm- og procesvandsledninger, ventiler til kølesystemer og afsaltningsanlæg, som bliver brugt som komponenter i tekniske vandsystemer.